Stilling ledig: Nordisk administrasjonssjef til Svanen
Nordisk Miljømerking søker administrasjonssjef som skal stå for utvikling, implementering og drift av administrative systemer.
Miljømærket Svanen under Nordisk Ministerråd administreres af 5 selvstændige organisationer (sekretariater); et i hvert af de nordiske lande. Til sammen er vi mere end 100 engagerede medarbejdere, der alle brænder for at fremme et bedre miljø gennem miljømærket Svanen. Ledelsen varetages af cheferne for sekretariaterne i samarbejde med en Nordisk Koordinator.
De administrative funktioner i sekretariaterne er i færd med at blive ensrettet med henblik på effektivisering såvel internt som i forhold til kunderne. For at fremme denne proces søger vi nu en administrationschef.
Noget om jobbet
Den kommende administrationschef skal stå for udvikling, implementering og drift af administrative systemer. Udviklingen af nye systemer skal tage udgangspunkt i det faktum, at der er tale om individuelle organisationer med hver sit udgangspunkt - såvel på systemsiden som kulturelt. Men alligevel med stærkt fokus på at nå frem til fælles nordiske løsninger til gavn for kunderne og os selv. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:
• Udvikling og implementering af en fælles licensdatabase. I første omgang en forholdsvis simpel database, som senere skal udvikles til et dækkende adminstrativt system.
• Udvikle og revidere fælles nordiske procedurer og retningslinjer for det administrative arbejde i de 5 sekretariater
• Etablere en fælles nordisk personaledatabase
• Udvikle og implementere rutiner for fakturering
• Præsentere det økonomiske beslutningsgrundlag for sekretariatslederne i forbindelse med fastsættelse af afgifter for miljømærker inden for de forskellige produktområder
Noget om dig
Du har en relevant faglig baggrund på master-niveau og minimum 5 års erhvervserfaring med ledelse af administrative projekter. Relevante arbejdserfaringer kan dog kompensere for manglende formel uddannelse. Du har derfor indgående erfaring med at arbejde med samspillet mellem økonomistyringssystemer, databaser og andre IT-værktøjer. Du er velbevandret i at drive udvikling og samarbejde i en kompleks matrixstruktur, hvor mange holdninger og meninger kommer til udtryk. Du har sans for detaljer uden at tabe overblikket eller at gøre tingene sværere end de er.
Du sætter en ære i at overholde deadlines og er god til at dele din viden med andre. Du er positiv i din tilgang til at løse problemer og opnå enighed - og er vant til at forstå behov og ønsker fra forskellige personalegrupper. Du er social og kommunikerer godt med forskellige mennesker, og forstår skandinavisk sprog (svensk, dansk og norsk)
Praktisk
Organisatorisk vil du have reference til Nordisk Koordinator Björn-Erik Lönn i Oslo, og overordnet prioriteres og defineres dine arbejdsopgaver af ledergruppen. Du vil blive ansat i sekretariatet i det land, hvor du bor, og dermed skulle arbejde under de forhold, der er gældende i den pågældende organisation. Dvs. at arbejdsstedet kan være Helsinki, Stockholm, Oslo eller København.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Miljømærkning Danmark Lisbeth Engel Hansen på telefon +4522464144.
Ansøgningsfrist: 13. september 2010.
Send din ansøgning - incl. lønønske for finske ansøgere - via dette link til hjemmesiden for Fonden Dansk Standard: https://ds.easycruit.com/vacancy/application/430123/48675?iso=dk
Det nordiske miljømærke Svanen er de nordiske landes officielle miljømærke. Svanen blev etableret i 1989 af Nordisk Ministerråd med det formål at skabe et miljømærkningssystem, der bidrager til bæredygtig produktion og forbrug. I dag findes der mere end 1000 firmaer, der anvender Svanen i deres miljøarbejde, og Svanen er ét af de mest kendte og successrige miljømærker i verden. Det nordiske miljømærke Svanens hjemmeside: http://www.nordic-ecolabel.org/

